Cases - Aagaard PT

Cases

– Opdateres løbende.

Bjarke

Bjarke Seit, 27 år gammel, kom til mig med et ønske om at tabe sig. Da jeg først mødte Bjarke gav han udtryk for at han generelt ikke følte sig særlig oplagt eller energisk igennem dagen. Han havde tidligere erfaringer med at følge kostplaner der skulle hjælpe ham med hans mål, dog synes disse resultater at være udeblevet. Som studerende og ganske inaktiv var der efterhånden kun plads til forbedringer da Bjarke var lettere irriteret og fandt sin nuværende situation uacceptabel.

Bjarke havde valgt at købe et 12-ugers forløb hos mig med en ugentlig session. Vi valgte til vores første møde at planlægge hvordan vi skulle gribe disse 12 uger an, samt finde ud af hvordan vi kunne gøre det hele håndterbart for Bjarke. Herefter modtog Bjarke en kostplan som han fik en uge til at tilpasse sig, siden hen fik jeg sat Bjarke ind i hvordan han skulle træne i de første 4 uger af forløbet.
Kiloene begyndte nu at falde af, energi niveauet gik op, den indre følelse af sundhed steg og en øget livskvalitet havde fundet sin plads hos Bjarke.

Efter 12 uger var vægten gået ned med ca 17kg, Bjarke har lært sig selv og sin krop bedre at kende. Motivationen til at leve sundere har aldrig været højere, dette har bragt en ny glæde ind i Bjarkes liv igennem styrketræning og sund mad. Bjarke kan nu passe sit gamle tøj igen, det tidligere trætte og udkørte ansigt er skiftet ud med en mere smilende og varm Bjarke. Desuden har Bjarke sagt ja til yderligere 12 uger hos mig.

Billeder…

IMG_0694

Da jeg tog kontakt til Rasmus var han imødekommende og have en stor enthusiasme, som kun kan smitte af på en i forbindelse med et stort vægttab. Netop den enthusiasme gjorde at jeg har kunne holde mig motiveret og drive mig selv til at få en interesse i at forbedre min sundhed. Desuden er min psyke er blevet markant stærkere af forløbet, da Rasmus gang på gang har hjulpet mig til at indse at min krop kan udrette flere ting end jeg lige har troet. Derudover er diverse humørsvingninger og et generelt træls humør blevet udskiftet med et gladere jeg. Udover de basale fordele såsom at kunne passe mit gamle tøj, så er min styrke og holdning blevet forbedret MEGET! Jeg kan kun sige gode ting om Rasmus.

Charlotte

Charlotte opsøgte mig da hun følte at hun var gået i stå med sin træning. Der manglende struktur, rammer og redskaber til at komme videre og opnå de resultater hun ønskede. Da Charlotte stod overfor en operation ved forløbets afslutning, var det et af målene at stå med den sundeste og stærkeste krop netop for at kunne vende tilbage til træningen hurtigst muligt efter dette indgreb.

Charlotte havde valgt et 12 ugers forløb hos mig, hun endte dog med at tilkøbe 4 ekstra træninger undervejs. Vi startede ud med at sætte nogle realistiske mål som vi begge kunne se et formål med, samtidig snakkede vi om struktur og fandt ud af hvordan min tilgang til sundhed og træning kunne tilpasses Charlotte hverdag. Siden hen gik det kun en vej for Charlotte, vejen til en sundere, stærkere og gladere Charlotte der virkelig gav den gas til samtlige sessions undervejs.

Da vores slutmål blev ændret undervejs endte vi med et vægttab på 4kg, dog formåede Charlotte at opbygge en pæn mængde muskelmasse og en styrke samt kondition hun aldrig før har haft. Mindst ligeså vigtigt følte Charlotte sig ved afslutningen af vores forløb, at hun var sundere, mere energisk, havde det bedre med sig selv og generelt var en anden Charlotte end da vi startede forløbet.

IMG_0285

Jeg opsøgte for 11 uger siden Rasmus, fordi jeg var gået i stå med min træning, og ikke mindst min kost. Jeg vidste at jeg stod overfor en operation af min ankel og ønskede at være i bedst mulig form inden. Jeg opsøgte derfor Rasmus, fordi jeg havde hørt/fået det indtryk, at han var professionel, fagligt kompetent og lige det jeg spark jeg stod og manglede. Mit mål var at blive stærkere samt mere tonet (fedttab og muskelopbygning).
Vi startede med at sætte målet til at jeg skulle under de 60 kg, men justerede det senere hen til at få noget muskelmasse på, så jeg kunne være stærk til min forestående operation.
De træningsplaner jeg fik var tilpasset mit niveau, og mine mål – de var overskuelige, og passede perfekt til den træning jeg ønskede, og jeg følte jeg blev stærkere for hver gang.
Det samme gælder kostplanerne, det var en udfordring for en lettere kalorieforskrækket pige som mig, at skulle spise så meget mad, men når jeg kiggede i spejlet og på vægten kunne jeg se at det gik den rigtige vej.
Derudover gjorde de ugentlige møder med Rasmus, at man fik lige det sidste skub i ens træning, samtidig med at man kunne opdatere hvordan det egentlig gik. Forløbet har helt sikkert hjulpet mig i den rigtige retning, jeg har fået blod på tanden til at tage min styrketræning til det næste niveau og ville aldrig være nået hertil uden Rasmus’ hjælp.

Jeg vil uden at overdrive, mene at mit forløb med Rasmus er de bedste penge jeg nogensinde har investeret. Det har givet mig en ny livsstil, selvtillid og ny følelse af at være sund og stærk, og være glad for min krop.

Christian

Da jeg mødte Christian første gang, mødte jeg en fyr der ikke var tilfreds med hvad han så i spejlet og generelt manglede energi i løbet af dagen. Christian havde igennem en to års tid forsøgt sig med et fitness medlemskab, dog uden at opnå de resultater som han ønskede. Ligeledes døjede Christian med en irriteret skulder som der skulle tages hensyn til under opstarten.

Christian havde valgt at benytte mit opstartstilbud på mine 12 ugers forløb med det primære mål om at smide nogle kilo og komme nærmere den krop han ønskede. Vi startede ud med at få styr på Christians døgnrytme og få indkorporeret nogle gode vaner, da der var kommet styr på disse, gik Christians vægt kun en vej. Christian har til vores ugentlige møde altid givet sig 100% og flere gange har benene eller armene været ved at falde væk under ham. Denne indstilling havde han utroligt nok også når han selv trænede i Performance Gym og jeg blot kunne observere på afstand når jeg var i centret.

Undervejs har Christian været meget nysgerrig omkring både kost og træningen, så vi har løbende fået en masse gode snakke omkring hvorfor Christian trænede og spiste som han gjorde.

Efter vores 12 ugers forløb står en Christian der er 13kg lettere, vægten er gået fra 89kg til de 76kg og motivationen er stadig helt i top. Ligeledes er Christians sundhed øget markant, han føler sig bedre tilpas i sin krop, der er mere energi og overskud i hverdagene og hans styrke og kondition er bedre end nogensinde.

Som et kæmpe klap til mig som træner, så har Christian valgt at tage yderligere 12 uger i mit selskab for at få den krop han virkelig kæmper for at nå.

image1 IMG_0691

Jeg havde igennem længere tid overvejet at kontakte en personlig træner, for at få hjælp til at tabe mig, da jeg havde svært ved selv at finde motivationen til at komme i gang. Jeg faldt over Rasmus på facebook, og kontaktede ham med det samme da han kørte nogle gode opstarts tilbud.

Mit første indtryk af Rasmus var super godt, og den første snak vi havde blev lagt meget vægt på hvad det var jeg ønskede, og Rasmus gjorde meget ud af at spørge indtil hvordan træningen og kosten skulle planlægges så det passede bedst til min hverdag.

Rasmus har igennem hele forløbet været super cool, og han formår virkelig at presse mig til vores ugentlige træning, og jeg går altid derfra med en super god følelse. Derudover har Rasmus flere gange givet sig tid til at svare på spørgsmål osv. efter træningen, og at han gider bruge tid på det er kanon fedt, da man får en følelse ikke bare at være et nummer i rækken. Ting som disse var også med til at jeg valgte at forlænge med yderligere 12 uger hos Rasmus.

Det første mål jeg satte sammen med Rasmus var at jeg gerne ville tabe mig 10 kg. Dette skete overaskende hurtigt, og drømmen om pludselig at kunne få en sixpack kom inden for rækkevidde. Udover at jeg er kommet et skridt tættere på min drømme krop, har jeg fået mere overskud i hverdagen, masser af ny viden både omkring træning, men også hvad jeg spiser. Og jeg er i det hele taget bare blevet en galdere dreng.

© Aagaard Personlig Træning ‐ CVR: 3595-0060